Danskerne og Rusland: Der plejer ikke at blive krig

Michael H. Clemmesen ret- ter i sin artikel en skarp kritik af den ifølge forfatteren udbredte opfattelse, at et russisk angreb på de baltiske lande og eventuelt Bornholm er utænkeligt, og han påviser, hvor mange styrker det i virkeligheden ville kræve at forsvare den lange baltiske landgrænse

Den tyske nordfront før Sikringsstilling Nord

”Sicherungsstellung Nord” blev bygget på tværs af Nordslesvig fra efteråret 1916 for at skabe en basal forsvarsinfrastruktur for en Nordfront, der ville blive aktiveret, hvis Danmark blev inddraget i krigen på allieret side som følge af en genoptagelse af den uindskrænkede ubådskrig. Artiklen beskriver imidlertid, at forsvarsforberedelserne allerede var blevet indledt i foråret 1915 i et samarbejde mellem de regionale kommandomyndigheder fra den tyske flåde og den tyske hær, og i april 1916 blev risikoen for et angreb fra nord betragtet som så akut, at de tyske centrale myndigheder i Berlin etablerede et særligt overordnet kystforsvarshovedkvarter. Der blev på trods af den alvorlige tyske mandskabsmangel etableret særlige kystforsvarsdivisioner, og de forsvarsstillinger, der blev bygget fra september, blev forberedt etableret i løbet af sommeren

Om Nils Arnberger, den svenske marineattaché, der i 1928‐29 var tysk agent mod Danmark

Forfatteren beskriver, hvorledes det var en fjendtlig udnyttelse af disse tætte og åbne forbindelser mellem de danske og svenske flåder, som den svenske kommandørkaptajn Nils Arnberger udnyttede på den tyske Rigsflådes vegne mod Danmark. Det skete, efter han i efteråret 1927 på kontreadmiral Lybecks initiativ var blevet placeret som svensk marineattaché i Berlin med sideakkreditering i bl.a. København. Netop da var den tyske marineledelse nået til den konklusion, at værnets fremtidige militære og politisk synlige rolle afhang af, at man fik bygget, hvad der senere blev betegnet som et ”lommeslagsskib”. Mulighederne for at overbevise den tyske hær med rigsværnsministeren og derigennem tilstrækkeligt mange politikere om, at byggeriet var nødvendigt, var afhængige af, om skibet ville have en indlysende central rolle under en krig med kombinationen Polen og Frankrig. Da marinen i samme periode var svækket politisk af en korruptionsskandale, var det afgørende, at der kunne præsenteres en fortælling om, at netop bygningen af dette skib ville kunne blive afgørende for Tysklands muligheder i en sådan krig. Denne leverede Arnberger fra vinteren 1928 og et år frem

Den svensk‐danske maritime forbrødring fra 1918

Forfatteren beskriver den nu glemte tætte forbrødring mellem de svenske og danske mariner, der indledtes fra 1912. I løbet af 1918 udviklede forholdet sig til et de facto‐alliancesamarbejde mellem de to neutralitetsforsvarsstyrker under presset fra de krigsførendes inddragelse af Kattegat i deres operationer. De fremmede gesandtskaber erkendte udviklingen, og den britiske militærattaché i København og den britiske gesandt i Stockholm opregnede i analyser hjem de fordele, som de nordiske lande – og Storbritannien – kunne opnå ved et tættere formelt samarbejde mellem landene. Mod slutningen tog de to skandinavistisksindede ledende embedsmænd i marineministerierne, Hjalmar Rechnitzer i Danmark og Otto Lybeck i Sverige, initiativ til at udbygge det praktiske samarbejde med netværksskabende informations‐ og kammeratskabsaktiviteter, og allerede før Lybeck i 1927 blev værnschef, havde danske søofficerer adgang til den svenske flådes mest fortrolige tekniske felt, nemlig skydemetoder for det svære skibsartilleri på de nye panserskibe af Sverige‐klassen

Forord

Intet resum

Forord

Intet resum

Forord

Intet resum

An operational map of the Polish Coastal Front 1970

The map of the Operational Plan for the Coastal Front, from Poland 1970 forms the basis for this paper. The map portraits the blueprint of the combined operational war plans for the Polish military in the late 1960’s and 70’s. It details the offensive against NATO countries and their forces in Northern Europe. As such, this map is clearly designed as an operational map produced to outline and regulate, not just the actual plan of the offensive, but also to produce a narrative about the Polish army as capable of undertaking such a massive enterprise. We argue, with a point of departure in this particular map, that the regional, operational scale of military maps can be understood as performative maps, outlining not just plans and structuring space, but often also narratives

Forord

Intet Resum